Info Trust

Vores brugere ønskede informationer, der var lettere tilgængelige, lettere at bruge og lettere at finde. Infotrust har øget paratheden og evnen til at eksekvere markant i vores BI team i forhold til at levere værdi til Danisco, og der er ingen tvivl i mit sind om, at vi har valgt den rette partner.

Linda Ralleca,
Daniscos EPM Direktør

Transformation af data til troværdig information Som direktør for Daniscos Enterprise Performance Management team er Linda Ralleca primusmotor for transformationen af data til troværdig information. Hun er ligeledes ansvarlig for at stille denne information til rådighed for ledelsen og andre beslutningstagere i den globale milliardforretning, Danisco har udviklet sig til at være i dag. ”Det er vitalt for vores forretning, at vi altid stræber efter smidigere strukturer, standardiserede serviceydelser og ensartede arbejdsprocesser på tværs af Danisco organisationen”, pointerer Linda Ralleca om selskabet, der har hovedkontor i Danmark og er internationalt repræsenteret i 40 lande. Som global markedsleder inden for ingredienser, enzymer og biobaserede løsninger arbejder Danisco konsekvent ud fra devisen om, at ’godt ikke er godt nok’. Daniscos mere end 6.800 medarbejdere gør brug af en blanding af naturens egne materialer, videnskab og ekspertise til konsekvent at overstige markedets forventninger, når det drejer sig om at udvikle og levere biobaserede ingredienser, der bidrager til sundere og sikrere produkter. Kompleksitet og manglende tillid til data Som et led i Daniscos konstante søgen efter at minimere kompleksiteten i sine forretnings- og arbejdsgange opstod hypotesen, at hvis man kunne bringe business intelligence tættere på forretningen, kunne Linda Rallecas team lære at forstå interne behov, krav og ønsker bedre – og dermed at skræddersy løsninger til at imødekomme de behov, krav og ønsker. For at forstå de bagvedliggende årsager til organisationens stadige brug af Excel-ark og manuelt udarbejdede præsentationer, når der skulle rapporteres på sammenhængen mellem afdelingers KPIer og overordnet forretningsstrategi og fastlagte målsætninger – i stedet for at anvende BI løsninger inden for netop Performance Management – igangsatte Linda Ralleca og hendes afdeling en strategisk undersøgelse af og med forretningssiden. Der blev draget to markante konklusioner: ”Første konklusion på vores interne undersøgelse viste ikke alene, at brugerne anså BI og diverse støtteløsninger og -systemer for at være alt for komplekse. Undersøgelsen gav også et klart billede af manglende tillid til og sammenhæng i dataudtræk – og af en høj grad af frustration på grund af den store mængde tid, der blev brugt på at verificere og korrigere data”. ”Den anden konklusion var, at vores brugere ønskede informationer, der var lettere tilgængelige, lettere at bruge og lettere at finde. Som ’SAP hus’ har vi altid anvendt SAP BWs værktøjer til at levere business intelligence til vores brugere. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er et meget stærkt og sofistikeret værktøj i den sammenhæng. Men det er samtidig komplekst og primært målrettet analytikere, regnskabs- og økonomikyndige og superbrugere. Det er ikke optimalt til ledelsesrapportering og visualisering”, siger Linda Ralleca. Valget af Infotrust og SAP Business Objects ”Så selvfølgelig kunne vi gøre det bedre. For at imødekomme og fjerne den første problemstilling igangsatte vi en række processuelle, data- og infrastrukturforbedringer, der både har givet os højere datakvalitet og bedre performance”. ”I forhold til den anden problemstilling besluttede vi os for at forenkle vores leverance til forretningen ved fokus på brugervenlighed, stabilitet og hurtighed i både vores front-end og back-end platform. Vi scannede markedet og valgte i alt 16 forskellige it-løsninger, inden vi besluttede os for at gå videre med SAP BusinessObjects”, fortæller Linda Ralleca om forløbet, der gik forud for valget af en samarbejdspartner, der kunne bane vejen for en verdensomspændende løsningsimplementering: ”På daværende tidspunkt havde vi ingen interne SAP BusinessObjects kompetencer, og selvom der er mange ressourcer på det danske konsulentmarked på området, konstaterede vi også, at kun få havde den dybe ekspertise, der skal til for at entrere med et firma som vores. Infotrust har de kompetencer, fordi de både har fyldestgørende ekspertise inden for SAP BusinessObjects og integrationen med SAP BW. Derfor fik vi i dem den fulde pakke: Et komplet partnerskab og en komplet Enterprise Suite – alt sammen fra kun én leverandør og sparringspartner”, siger Linda Ralleca. Troværdig information til dem, der har brug for den ”Infotrust arbejder som ’vores SAP BusinessObjects kontor’, når det handler om at brede business intelligence ud til hele Daniscos organisation og om at stille datavisualiseringsværktøjer til rådighed for både ledelse og beslutningstagere. Vi bruger Infotrust til at forstå, hvad vi skal levere – både i forhold til udvikling og infrastruktur – og de gør det muligt for os at bringe relevante informationer tættere på de kolleger og medarbejdere, der har brug for dem”. ”Fra projektets opstart i efteråret 2010 og frem til go-live i december samme år har de flyttet os fra manuelle Excel-ark og PowerPoint præsentationer til automatisk levering af business intelligence via en web browser. De har hjulpet os med at bevise over for vores brugere, at troværdige data, der sætter dem i stand til at tage fornøden action, ikke behøver være længere væk end et enkelt klik”. Infotrust som betroet rådgiver Brugernes tilbagemeldinger har været positive: “De vil have mere. Og de får mere”, smiler Linda Ralleca. “Allerede i marts 2011 leverer vi 23 løsninger på én gang og når dermed ud til en endnu bredere gruppe af mennesker og kickstarter dermed en række nye projekter”. “Infotrust har været vores partner og betroede rådgiver igennem hele processen, og de har målrettet og utrætteligt arbejdet sammen med os – ikke udelukkende for at udvikle løsningerne og implementere infrastrukturen, men også med fokus på videnoverførsel, så vi selv kunne opbygge den fornødne interne kompetence. Infotrust har øget paratheden og evnen til at eksekvere markant i vores BI team i forhold til at levere værdi til Danisco, og der er ingen tvivl i mit sind om, at vi har valgt den rette partner. Jeg stoler på dem på samme måde, som jeg stoler på vores egne medarbejdere”, slutter Linda Ralleca, Daniscos Enterprise Performance Management direktør.

Stadigvæk nysgerrig?

Her er hvad nogle af vores andre kunder siger om os.

Vi vil også rigtige gerne hjælpe dig.

Hvis du står og har brug for konsulentassistance, eller interesseret i mere information omkring vores services – så mødes vi gerne til til en uforpligtende snak enten fysisk eller over et online møde.